Hvorfor vælge privat?

Der er fordele og ulemper ved både privat pasningsordning og kommunal dagpleje. Har været ansat i 15 år i den kommunale dagpleje, men ser flere muligheder for børnene i en privat pasningsordning. Som privat børnepasser vælger jeg jer og I vælger mig ❤️
 

Her er altid en voksen, og normeringen er mindst 1/4. Der er altid tid til det enkelte barn, og kun en enkelt voksen, som de små skal forholde sig til. Her bliver børnene en del af min familie og hjem, og vi møder dem med godt humør, smil, glæde og masser af omsorg, knus og kram. Som privat børnepasser bestemmer jeg selv min dagsorden, men kommunen laver stadig tilsyn. Jeg er godkendt af Frederikssund kommune til at passe 4 børn, og har ikke gæstebørn, så risikoen for smitte med diverse sygdomme er mindre hos den private børnepasser, da vi er en fast gruppe. Kommunen har godkendt mig på baggrund af en vurdering af hus og have, samt en vurdering af mig personligt, igennem flere samtaler. Jeg er godkendt under samme kriterier som den kommunale dagplejer. Derudover er der indhentet rene straffe- og børneattester på både mine børn og jeg.

Den største forskel på en privat pasningsordning og en kommunal dagplejer er, at den kommunale dagplejer skal arbejde efter læreplaner. Det skal vi private ikke. Jeg gør det dog helt eller delvist alligevel da jeg er uddannet pædagogisk assistent. Vi skal også kunne redegøre mundtligt, for at børnene indgår i et pædagogisk læringsmiljø, når kommunen kommer på tilsyn.

Kommunen kommer på tilsyn hos den private pasningsordning tre gange årligt, ligesom de gør hos den kommunale dagplejer. Her holder de blandt andet øje med børnenes trivsel og udvikling, deres tilknytning til børnepasseren og sikkerheden i hjemmet.

Den private børnepassers virke er meget afhængig af god omtale, og at både børn og forældre føler sig trygge. Derfor tror jeg at vi yder lige dét ekstra, for at skabe gode resultater og gode relationer. Jeg har kun arbejde så længe jeg har tilfredse forældre og børn.

Hos den private pasningsordning har I som forældre større mulighed for at have indflydelse på børnenes hverdag, da jeg selv tilrettelægger aktiviteter. Jeg er ikke underlagt aktiviteter som vi SKAL, som f.eks. ikke passer til den aldersgruppe min børnegruppe har. Jeg skal selv sørge for at købe alt til børnene, og jeg er stor tilhænger af god kvalitet når det gælder ting til børn. Jeg bestemmer selv hvad jeg køber og hvilke remedier jeg bruger til børnenes læring.

Vælg privat fordi I kan. Fordi I, ved at vælge privat, kan vælge med hjertet og mavefornemmelsen, fremfor bare at vælge den der har en ledig plads.
 
Hvem er jeg?
Jeg hedder Kristina Hammild og bor i Frederikssund sammen med mine to piger og vores katte.
Jeg har været ansat i den kommunale dagpleje i 15 år.
Efter 10 år ønskede jeg en mere faglig viden og tog derfor en pædagogisk assistent uddannelse.
Mine mange års arbejde indenfor det pædagogiske område har givet mig en stor erfaring og viden om børns trivsel og udvikling ,samt forældresamarbejde.
Derfor er jeg meget bevidst om hvor stor en betydning det har for et barn, at det får det optimale pasningstilbud, med tryghed, nærvær og individuelle udfordringer for hver enkel barn.
Det kan jeg tilbyde i min pasningsordning.

Jeg tilbyder:
• Tryghed, trivsel og læring
• Rig mulighed for motoriks udvikling - både ude og inde
• Høj faglighed
• Sund og varierende kost
En stabil og struktureret hverdag hvor der tages udgangspunkt i det enkelte barns trivsel og udvikling. En hverdag hvor barnet føler sig set, anerkendt og som en vigtig del af fællesskabet i huset.
Mine personlige værdier i det pædagogiske arbejde:

Tryghed - jeg mener, at tryghed er altafgørende for, at et barn kan trives og udvikle sig.

Nærvær - jeg mener, at det er vigtigt, at der er tid til nærvær, tid til den tætte kontakt, tid til at være nærværende i forskellige aktiviteter.

Relation - jeg mener, at en tæt relation mellem voksen og barn giver tryghed. Barnet udvikler relationer til de andre børn og dets udvikling styrkes ved at det kopierer og efterligner de andres leg. Børn spejler sig i hinanden og venskaber dannes i en tidlig alder.

Motorisk udvikling - jeg mener, at det er vigtigt at barnet får mulighed for at få stimuleret alle sine sanser og styrket sin motoriske udvikling bedst mulig. Det kan ske ved at barnet får lov til at "eksperimentere" f.eks. spise selv, smage forskelligt mad, lege med forskellige materialer, får lov til at lege i naturen. Barnet skal have lov til at gøre det, det kan selv, f.eks. klatre op på sin stol, op på puslebord osv. Omgivelserne f.eks. legestedet og haven skal indbyde til leg og indeholde motoriske udfordringer.

Naturen - jeg mener, at det er vigtigt at børn kommer ud og lege i naturen på alle tider af året. Naturen byder på uendelig mange oplevelser f.eks. trampe i vandpytter, krible krable dyr, mudder, ture i skoven, kælketure, snemænd osv. Muligheden for at følge og mærke årstiderne skifte.

Sygdom: Jeg modtager ikke børn som har fået Panodil el. lignende Forældre skal altid udlevere en anvisning fra lægen hvis barnet har brug for lægeordineret medicin i pasningstiden. Hvis barnet bliver syg i løbet af dagen, ringes det hjem.

Medbringes: - Barnevogn, dyne + pude samt godkendt sele

- Regnslag, myggenet

- Sutter + nusseklud/bamse

- Ekstra tøj

- Overtøj til årstider regntøj, flyverdragt

- Sutteflasker

- Hjemmesko

Jeg har: - Bleer (Har barnet allergi over for specielle bleer medbringes det selv).

- Hagesmækker

- Vaskeklude

- Legetøj inde/ ude

- Solcreme (barnet skal være smurt hjemmefra)


Kontakt
 Skriv til mig.                     

                                 Tusindfryd.                                                       
Kristinas private børnepasning
Hammild 
Vangedevej 43
3600 Frederikssund 
Mobil:26179336 

© 2020 Tusindfryd. Vangedevej 43,  3600 Frederikssund,  Danmark
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang